Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Skjern-keeper: Jeg er meget spændt

Håndboldherrerne fra Skjern Håndbold jagter senere i dag sæsonens 11. ligasejr.

På udebane tørner Henrik Kronborgs tropper sammen med ligakonkurrenterne fra Ribe-Esbjerg HH, når de to mandskaber krydser klinger i 19. spillerunde i Herreligaen.

De grønblusede vestjyder har på det seneste haft et godt tag på dagens modstandere, som ikke har besejret dem siden november 2020. I holdenes første møde i indeværende sæson løb Skjern Håndbold med en sejr på 30-28.

Se den kamp i tal HER

"Den første kamp efter en længere pause er altid interessant. For vores vedkommende har vi fået spillere tilbage fra skader, mens Simen Pettersen først er stødt til truppen sent i denne uge. Jeg er meget spændt, men er samtidig også meget tryg i vores koncept", siger Skjern-keeperen Christoffer Bonde til klubbens hjemmeside.

Opgøret mellem de to mandskaber spilles i Blue Water Dokken i Esbjerg og bliver fløjtet i gang klokken 19.30.

Se stillingen i Herreligaen herunder:

[wpdatatable id=15]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER