Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Mia Rej

Mia Rej – Læs biografi og fakta om den københavnske playmaker


Man kan ikke snakke om den danske kvindeliga uden også at snakke om Mia Rej. 85 mål i indeværende sæson, landsholdsdebutant i en alder af 29 år og det yderst overraskede skifter fra hjerteklubben København Håndbold til Odense. Læs det hele og mere til lige her.

Fakta


Fulde navn: Mia Rej Bidstrup
Født: 2. februar 1990, Sydhavn
Højde: 165 cm
Vægt: 65 kg
Foretrukne hånd: Højre
Position: Playmaker
Klub: Odense Håndbold
Trøjenummer: 90 i klubben og 24 for landsholdet

Mia Rej biografi og barndom


I 1997 på Københavns Sydhavn rendt en lille lyshåret pige rundt og havde en drøm om at blive håndboldstjerne. Hun startede derfor i den lokale håndboldklub, Ajax København, hvor hun hurtigt blev grebet af sporten.

På dette tidspunkt var Sydhavnen ikke så luksuriøs, som den er dag - her var det nærmere den lavere del af samfundet der levede, men det skulle ikke stoppe Rej for at drømme stort. Selvom sporten hurtigt blev en stor del af hendes liv, gjorde Rejs forældre meget ud af, at hun også skulle have sig en uddannelse. I dag er hun nemlig uddannet jurist og med den uddannelse er hun lidt af en mønsterbryder i familien – her er der nemlig ikke mange, der overhovedet har en videregående uddannelse. Uddannelse bruger hun til at arbejde som jurist for advokatfirmaet Nygaard ved siden af sin håndboldkarriere.

Ud over Ajax København bød Rejs ungdomsår også på nogle sæsoner i BK Ydun på Frederiksberg. I sine seniorår har hun spillet både for Nordkøbenhavn Håndbold, FCK Håndbold, Roskilde Håndbold, H65 Höör i Sverige og København Håndbold. I 2020 valgte hun midt i sæsonen at skifte de trygge rammer på Frederiksberg ud med Odense Håndbold, der manglede en playmaker efter korsbåndsskaden til Helena Elver.

Mia Rej landsholdskarriere


Mia Rej har haft en smule anderledes landsholdskarrierer end så mange andre. Selvom de fleste i håndboldverdenen kender hendes navn, kom hun relativt sent ind i den danske A-landsholdstrup og kalder sig selv for en “Late bloomer” til hbold. Hun fik slutrundedebut som 29-årig til VM i Japan i 2019 og deltog også i EM på hjemmebane i Danmark. Hun har indtil videre scoret 69 mål.

På trods af hendes nu ret store rolle på landsholdet, har hun blot 28 kampe på CV’et siden hun fik debut i en EM-kvalifikationskamp mod Tyrkiet i 2016. Selvom Rej er forholdsvis ny i landsholdsregi, er hun dog ikke bange for at tage dirigentstokken i hånden og vise vejen frem. 

Men hvorfor vil man som landstræner overhovedet satse på en spiller som Rej og ikke en ung spiller med hele karrieren foran sig? Rejs tårnhøje bundniveau har helt sikkert noget at skulle have sagt. Landstræner Jesper Jensen udtaler, at det er hendes helt store spidskompetence, og at hun derfor har en meget vigtig rolle på landsholdet:

  • “Hun ligger på et ekstremt højt bundniveau, og som medspiller har man en stor tryghed ved, at hun er ved siden af.” (Ekstrabladet)


Mia Rej skader


Egentlig lå det i kortene at Rej skulle have debuteret på det danske A-landshold før 2019. Året forinden, i 2018, lå det i kortene, at den storspillende Mia Rej skulle være en del af truppen til EM i Frankrig, men et overrevet korsbånd i en Golden League-kamp få måneder før slutrunden satte en det store mål på pause (se video nederst i artiklen). Dette er anden gang Rej har haft så alvorlig en skade.

322 dage sad den danske landsholdsspiller ude efter kampen mod Polen. Da hun først var tilbage på banen, udtalte hun til TV2 Sport:

  • “Lige nu har jeg ikke nogle tanker om landsholdet. Jeg håber, jeg hurtigst muligt kan komme tilbage på mit gamle niveau og præstere for København. Det er mit fokus lige nu. Og så må vi se, om det på sigt er godt nok til, at Klavs (Bruun Jørgensen, dansk landstræner, red) vil have mig med igen.”


Men fokus på landshold eller ej, 4 måneder senere stod hun alligevel indskrevet i den nye landstræner, Jesper Jensens, trup til VM i Japan i 2019.

Mia Rej privatliv


Når Mia Rej ikke løber rundt på en håndboldbane, arbejder hun som jurist for Advokatfirmaet Nygaard. Rej har desuden en kæreste, Michael Frahm Pedersen, og en hund, Tolle, til at dele livet og alle (håndbold)glæderne med – børn er der indtil videre ikke nogen af. Hun er ellers en meget privat person, og hun deler ikke ud af sit liv på sociale medier med hvem som helst i modsætning til de fleste andre professionelle håndboldspillere. Hun har en privat Instagram-konto med blot 665 følgere.

Mia Rej løn


Håndboldspiller, især på kvindesiden, er ofte meget private omkring den løn de får. Dette gælder også for Rej, vis løn ikke vides. Man ved dog at Odense Håndbold betalte København Håndbold omkring 600.000 kr. i overgangssum for Rej – dette er dog ikke penge, der tilfalder Rej selv.

Mest læste nyheder om Mia Rej


Medie: 600.000 i overgangssum for Mia Rej skifte
Mia Rej skifter til Odense Håndbold med øjeblikkelig virkning
-Det har været dyrt at skifte til Odense, griner Mia Rej efter bøderegn
-Jeg havde helst set Mia Rej blive i København, siger Claus Mogensen
For høje forventninger: -Nogle dage tænker jeg “hvad laver jeg her”, siger Mia Rej
Mia Rej: -Det ligger til mig at lede og fordele

Andre portrætter


Morten Olsen
Mathias Gidsel
Nikolaj Øris
Mikkel Hansen
Mads Mensah
Sandra Toft

Videoer


Se inspirerende video om Mia Rejs rejse tilbage til landsholdet.

SæsonHoldTurneringKampeMål
2022/2023Odense Håndbold Kvindeligaen527
2021/2022Odense Håndbold Kvindeligaen2587
2021/2022DanmarkWorld Championship 202111
2020/2021Københvn HåndboldBambusa Ligaen1396
2020/2021Odense HåndboldBambusa Ligaen2267
2020/2021DanmarkEHF Euro 2020833
2019/2020DanmarkWC 201923
2019/2020Københvn HåndboldEHF Cup1043
2019/2020Københvn HåndboldHTH Ligaen23170
2018/2019Københvn HåndboldHTH Ligaen629
2018/2019Københvn HåndboldEHF CL16
2017/2018Københvn HåndboldEHF Cup1030
2017/2018Københvn HåndboldHTH GO Ligaen20111
2016/2017Københvn HåndboldDanish League22113
2015/2016Københvn HåndboldDanish League2192
2013/2014H 65 HöörChallenge Cup1034
2012/2013H 65 HöörChallenge Cup848
2010/2011Roskilde .HåndboldWomens League2259
2009/2010FCK HåndboldWomens League226
2009/2010FCK HåndboldEHF CL9

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER