Ung Skjern-back: Jeg vil kæmpe for endnu flere minutter på banen

Håndboldherrerne fra Skjern Håndbold kom efter to nederlag på stribe tilbage på sejrssporet i deres seneste kamp i slutspillet.

På udebane tørnede Claus Dalgaard-Hansens tropper sammen med Skanderborg Håndbold, da de to mandskaber stødte sammen i 3. spillerunde i slutspilspulje 2.

Se kampen i tal HER

I Fælledhallen i Skanderborg fik den unge Skjern-spiller Oliver Norlyk lov til at starte inde og den danske U-landsholdsspiller takkede for tilliden og kvitterede med tre scoringer.

21-årige Oliver Norlyk var naturligvis meget glad for at starte inde. Han siger følgende til klubbens hjemmeside:

“Jeg er super glad for, at trænerteamet har kigget min vej. Jeg prøver at lægge lag på mit spil til alle træninger, men jeg er sulten efter mere. Jeg vil kæmpe for at få endnu flere minutter på banen”.

I indeværende sæson står Oliver Norlyk noteret for 33 mål i holdets 26 ligakampe.

Oliver Norlyk og co. skal i ilden igen i aften, når de på hjemmebane krydser klinger med de forsvarende danske mestre fra Aalborg Håndbold.

Se stilling og topscorerliste for denne og mange andre ligaer.

Læs mere:  Aalborg - Flensburg-Handewitt i tal

©Photo:M.Andersen