Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Fredericia-back indstiller karrieren efter indeværende sæson

Pressemeddelelse fra Fredericia HK:

Fredericia Håndbodklubs anfører, og styrmand, Nikolaj Mehl indstiller karrieren, når sæsonen er slut. Fredericia Håndboldklub håber at kunne fastholde Nikolaj Mehl i en anden rolle efter sommerferien.

Da vi skrev kontakt med Nikolaj Mehl for snart to år siden, var planen klar: Nikolaj Mehl skulle hjælpe klubben tilbage i Ligaen, og dernæst sørge for, at vi stabiliserede os i Ligaen sammen med sine holdkammerater og trænere. Det første mål har han været med til at sikre, og det andet mål er han ved at indfri. Missionen er derfor fuldført, og det er tid til at lægge skoene på hylden,” fortæller Direktør Thomas Larsen og fortsætter:

Nikolaj Mehl har haft en fantastisk håndboldkarriere med stor succes, blandt andet i Elverum, hvor det blev til norske mesterskaber på stribe, og mange store oplevelser i Champions League. Vi er taknemmelige over, at Nikolaj Mehl valgte FHK som endestation og med stor succes til følge. Han er samtidig en fantastisk person på banen, hvor spillertruppen har valgt ham til anfører, men også udenfor banen, hvor der er altid plads til en high five, og en snak med børne- og ungdomsspillerne i Fredericia Håndboldklub. Netop derfor håber vi, at Nikolaj Mehl fortsætter i en anden rolle i klubben efter sommerferien, måske i en trænerrolle omkring de unge talenter, men vores nuværende fokus er naturligvis først og fremmest at færdiggøre sæsonen på bedste vis.”

Jeg kom hjem til Danmark og havde to mål for min nye klub. Vi skulle i Ligaen og så skulle vi overleve der. Det ser ud til, at vi opfylder begge dele, og jeg vil derfor gerne have mere tid til familien og vores børn. Det har været planen fra start, og jeg synes, at det har været utroligt fedt at vende retur til Danmark efter seks år i udlandet. FHK-arbejdet er ikke gjort færdigt endnu, først skal vi lukke sæsonen og sikre os,” siger Fredericia HKs anfører og slutter:

Det betyder alt at slutte godt af. Det fortjener klubben og de mange mennesker omkring den. FHK er en klub med en utrolig passion, som får stor opbakning fra fans og samarbejdspartnere – i med og modgang. Jeg vil tænke tilbage på mange gode kampe, særligt Tønder på udebane var ekstremt, men også Køge hjemme, selvom det ikke var en topkamp – men alt spillede. Det var også stort i PrimoToursLigaen at slå GOG hjemme i første hjemmekampe.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER