Emil Lærke om første landsholdsuge: “Vi har fået spist og snakket en masse”

Emil Lærke var en ud af fire af søndagens A-landsholdsdebutanter. Efter debutkampen fik vi os en god snak med ham.

Da Danmarks håndboldherrer søndag aften spillede sig til en storsejr på 46-24 over Finland, så var det med fire debutanter på holdkortet. En af dem var Emil Lærke.

Selv synes han, at debuten var en stor oplevelse.

Det var meget specielt. Jeg synes, at det var super, super fedt. Jeg tror, at jeg har trænet frem mod det her, siden jeg var syv år gammel, så det var bare mega, mega fedt,” sagde Emil Lærke til HBOLDs reporter efter kampen.

Med sine 21 år har Lærke altså kunne nå at drømme om sin debut mange gange, men levede den så op til forventningerne, spørger du nok? Det har den hårdtskydende bagspiller svaret os på:

Både og – man kan sige, at jeg synes, det var mega, mega fedt at få lov til at spille, men det havde været mega, mega fedt, hvis der også havde været nogle fans med til at give den gas, men ja, det var helt okay, og jeg er stolt og glad“.

I ugen op til debutkampen har den 203 centimeter høje back været samlet med resten af A-landholdet. En uge, som ifølge Lærke, har været god og givende.

Læs mere:  GOG- og Ajax-profil modtager fornem kåring

Den har faktisk været meget, meget fin. Vi har fået trænet en masse, og jeg har fået suget en masse til mig. Vi har fået spist og snakket en masse, du ved, og alt sådan noget, så ja, egentligt så har det bare været en super, super fed uge – med nogle søde fyre,” sagde GOG-spilleren.

Flere eksperter har spået den unge bagspiller en god fremtid på det danske A-landshold, og det er derfor nok næppe sidste gang, at du hører om Emil Lærke i landsholdsregi.


Foto. GOG