Mads O. Madsen

Althea Reinhardt får ingen karantæne efter indberetning

Pressemeddelelse fra Odense Håndbold:

Althea Reinhardt undgår sanktioner efter indberetning

Efter onsdagens kamp mod Ajax København blev Althea Reinhardt indberettet af dommerne for usportslig opførsel. Der er nu faldet afgørelse i sagen.

Onsdagens opgør mod Ajax København i HTH Ligaen fik et efterspil, idet Althea Reinhardt blev indberettet af kampens dommerpar for usportslig opførsel. Der er netop faldet afgørelse i sagen, og på baggrund af formalia-fejl i kampen har Disciplinærinstansen truffet beslutning om at undlade at sanktionere Althea Reinhardt.

Dommerparret skulle have tildelt Althea Reinhardt et rødt og et blåt kort som tegn på diskvalifikation med indberetning. Dette skete dog ikke.

Formalia-fejlen betyder, at Althea Reinhardt er med på holdkortet i de næste kampe i ligaen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER